Verb
at græde
Meaning
to cry
| Infinitive | Nutid | Datid | Førnutid |
| at græde | græder | græd | har grædt |
Example on how to use the verb – Danish version
Eftermiddagslyset filtrerer gennem de revnede vinduer på det gamle loft, og Maya græder sagte, mens hun trækker et falmet fotografi op af en støvdækket kasse. Hver tåre triller ned ad hendes kind, fanger den ravfarvede glød og forvandler den til sølv. Hun husker den dag, kameraet blev købt, da hendes far græd stille i hjørnet, overvældet af glæden ved endelig at fange familiens latter.
Nu, med billedet i hænderne, har hun grædt mange flere gange – én gang da huset blev solgt, én gang da den sidste sommerven flyttede væk, og én gang, lige i morges, da duften af fyrretræ mindede hende om de skovture, de plejede at gå sammen. Nuet føles tungt, men det bærer også varmen fra alle de tidligere sorger, som en flod, der har samlet utallige vandløb.
Maya tørrer øjnene, men tårerne bliver ved med at falde, hver enkelt en lille påmindelse om, at sorg både er et minde og en levende puls. Hun lægger fotografiet tilbage i kassen, lukker låget og hvisker: “Jeg vil blive ved med at græde, for hver tåre fortæller en historie, jeg aldrig vil glemme.”
English version
The afternoon light filters through the cracked windows of the old attic, and Maya cries softly as she pulls a faded photograph from a dust‑covered box. Each tear rolls down her cheek, catching the amber glow and turning it to silver. She remembers the day the camera was first bought, when her father had cried quietly in the corner, overwhelmed by the joy of finally capturing their family’s laughter.
Now, with the picture in her hands, she has cried many more times—once when the house was sold, once when the last summer friend moved away, and once, just this morning, when the scent of pine reminded her of the forest walks they used to take together. The present moment feels heavy, yet it also carries the warmth of all those earlier sorrows, like a river that has gathered countless streams.
Maya wipes her eyes, but the tears keep falling, each one a tiny reminder that grief is both a memory and a living pulse. She places the photograph back into the box, closes the lid, and whispers, “I will keep crying, because every tear tells a story I will never forget.”
Looking to improve your Danish skills – or passing PD2/PD3? Learn more about Danish lessons here!
