Verb
at slås
Meaning
to fight (physically)
| Infinitive | Nutid | Datid | Førnutid |
| at slås | slås | sloges | har sloges |
Example on how to use the verb – Danish version
Maya træder ind i det svagt oplyste træningscenter, hendes åndedræt roligt, mens hun folder hænderne; hun slås i dag ikke for applaus, men for mindet om et løfte, hun gav sig selv. Ekkoet af en tidligere kamp ringer stadig i hendes ører – hun sloges med sin første modstander på en regnfuld gyde, da hun knap var seksten, et slagsmål, der efterlod blå mærker og et ar på tværs af hendes venstre kind.
Disse tidlige kampe lærte hende, at hvert sving bærer en historie, og nu, mens træneren råber instruktioner, har hun sloges i utallige sparringskampe, hvor hver enkelt skærper det instinkt, der blusser op, når en modstander laver et lunge. I nuet snor Mayas muskler sig som fjedre, og hun slås med en rytme, der føles både øvet og rå, hendes fodarbejde en dans mellem angreb og forsvar. Klokken ringer, og på tværs af måtten har en erfaren rival sloges et lige så stort antal hårdt vundne sejre, men Mayas sind forbliver forankret i nutiden – et enkelt åndedrag, et enkelt slag.
Da den sidste runde slutter, sænker hun sine handsker og mærker smerten fra en krop, der har sloges og vil fortsætte med at kæmpe, vel vidende at den sande kamp ikke kun er mod andre, men mod den tvivl, der har hængt ved siden den første, desperate træfning.
English version
Maya steps into the dimly lit gym, her breath steady as she wraps her hands; she fights today not for applause but for the memory of a promise she made to herself. The echo of a past bout still rings in her ears—she fought her first opponent on a rain‑slick alleyway when she was barely sixteen, a scuffle that left bruises and a scar across her left cheek.
Those early battles taught her that every swing carries a story, and now, as the trainer shouts instructions, she has fought countless sparring matches, each one sharpening the instinct that flares whenever an opponent lunges. In the present moment, Maya’s muscles coil like springs, and she fights with a rhythm that feels both practiced and raw, her footwork a dance between offense and defense. The bell rings, and across the mat a seasoned rival has fought an equal number of hard‑won victories, yet Maya’s mind stays anchored to the present—a single breath, a single punch.
When the final round ends, she lowers her gloves, feeling the ache of a body that has fought and will continue to fight, knowing that the true battle is not only against others but against the doubts that have lingered since that first, desperate skirmish.
Looking to improve your Danish skills – or passing PD2/PD3? Learn more about Danish lessons here!
