Verb
at finde
Meaning
to find
| Infinitive | Nutid | Datid | Førnutid |
| at finde | finder | fandt | har fundet |
Example on how to use the verb – Danish version
Hver morgen går Clara forbi det gamle egetræ i sin baghave i håb om at finde krukken med breve, hun begravede der for ti år siden. I dag, mens solen gløder varmt over hende, finder hun en rusten nøgle klemt fast i bagagerummets hulrum – et spor, hun ikke har fundet før.
Hun husker sin barndomsvane med at gemme skatte, graver nær rødderne og finder en falmet kortskitse, hun tegnede som barn. Kortet peger på et sted under træet, hvor hun har fundet nipsgenstande gennem årene: en glaskugle, et venskabsarmbånd, en tørret blomst.
Men denne gang rammer hendes skovl noget solidt. Med rystende hænder afdækker hun en blikæske, hvis låg er forseglet med voks. Da hun finder krukken med breve indeni, banker hendes hjerte – hun har fundet sit yngre jeg, fanget i blæk og erindring.
Brevene taler om drømme, hun fandt, og frygt, hun begravede, men nu minder de hende om, at tiden har fundet en måde at bygge bro mellem fortid og nutid. Clara sidder i sollyset, nøglen stadig klemt i sin håndflade, og finder i dette stille øjeblik glæden ved at opdage, hvem hun var, og hvem hun stadig håber at være.
English version
Every morning, Clara walks by the old oak tree in her backyard, hoping to find the jar of letters she buried there ten years ago. Today, as the sun glows warmly overhead, she finds a rusted key wedged in the trunk’s hollow—a clue she hasn’t found before.
Remembering her childhood habit of hiding treasures, she digs near the roots and finds a faded map sketch she drew as a child. The map points to a spot beneath the tree, where she has found trinkets over the years: a glass marble, a friendship bracelet, a dried flower.
But this time, her shovel strikes something solid. With trembling hands, she uncovers a tin box, its lid sealed with wax. As she finds the jar of letters inside, her heart races—she has found her younger self, captured in ink and memory.
The letters speak of dreams she found and fears she buried, yet now they remind her that time has found a way to bridge past and present. Clara sits in the sunlight, the key still clutched in her palm, and finds in this quiet moment the joy of discovering who she was and who she still hopes to be.
Looking to improve your Danish skills – or passing PD2/PD3? Learn more about Danish lessons here!