Verb
at le
Meaning
to laugh
| Infinitive | Nutid | Datid | Førnutid |
| at le | ler | lo | har leet |
Example on how to use the verb – Danish version
Mira sidder på parkbænken og ser verden fare forbi, og hun ler af det absurde i et egern, der stjæler en forbipasserendes sandwich. Øjeblikket er flygtigt, men alligevel ler hun så højt, at et par fremmede slutter sig til, deres fnisen giver genlyd i træerne.
Tidligere samme morgen lo Mira af den samme joke, hun havde læst på en seddel, der lå på hendes køkkenkøleskab, en joke, der virkede gammel, indtil egernets dristige tyveri gav den nyt liv. Hun har leet af utallige små tragedier og triumfer i sit liv – hver fnisen er en lille tråd i erindringens tapet.
Da solen går ned, nærmer et barn sig med vidtåbne øjne af nysgerrighed og spørger: “Hvorfor smiler du?” Mira holder en pause, men har så leet igen, lyden er nu en blød, krydret summen, der bærer vægten af fortidig ballade og nutidig glæde. Barnet fniser, og sammen ler de af den simple glæde ved at dele et øjeblik. I den park udfolder tiden sig: fortidens latter hænger ved, nutidens latter blomstrer, og fremtiden venter på den næste bølge af munterhed.
English version
Mira sits on the park bench, watching the world rush by, and she laughs at the absurdity of a squirrel stealing a passerby’s sandwich. The moment is fleeting, yet she is laughing so hard that a few strangers join in, their chuckles echoing among the trees.
Earlier that morning, Mira laughed at the same joke she had read on a sticky‑note left on her kitchen fridge, a joke that seemed stale until the squirrel’s bold theft gave it new life. She has laughed at countless tiny tragedies and triumphs in her life—each giggle a tiny thread in the tapestry of memory.
As the sun dips, a child approaches, eyes wide with curiosity, and asks, “Why are you smiling?” Mira pauses, then has laughed once more, the sound now a soft, seasoned hum that carries the weight of past mischief and present delight. The child giggles, and together they laugh at the simple pleasure of sharing a moment. In that park, time folds: the past laugh lingers, the present laugh blooms, and the future awaits the next ripple of mirth.
Looking to improve your Danish skills – or passing PD2/PD3? Learn more about Danish lessons here!